ADC – Analog to Digital Converter

ADC bruges altid hvor et kontinuert signal skal omformes til et diskret signal. I reguleringsfaget er ADC en del af indgangsenheden (modulen) til PLC’en. Denne enhed omformer det kontinuerte (analoge) signal, (f.eks. 4-20 mA signal) til et digitalt signal som PLC kan aflæse og arbejde med. Kvaliteten af det omformerede signal afhænger af ADC’en opløsning og den ønskede opløsning afhænger af det signal der skal arbejdes med. Figuren her forneden viser processen hvor et kontinuert signal er omformet til et diskret signal.

Figur 1: Sampling og konvertering af et kontinuert signal

Nu undersøges ADC’en lidt nærmere og der startes med en ADC med en 3-bit opløsning. Der antages at signalet på indgangen er fra en Temperatur Transmitter (TT) med måleområde fra 0 – 100 grader celsius og 4 – 20 mA signal. Dette betyder at ved 0 grader udsendes der 4mA fra transmitteren og ved 100 grader udsendes der 20mA fra transmitteren. Figuren her forneden viser en 3-bits ADC.

Figur 2: 3-bit ADC (LSB = Least Significant Bit; MSB = Most Significant Bit)

Når der registreres 4mA signal fra transmitteren (laveste værdien) er udgangsværdien fra ADC sat til 000. Når der registreres 20mA signal fra transmitteren er udgangsværdien fra ADC sat til 111 (den højeste værdi). Til at vise opløsningen sættes de målte værdier op i tabel sammen med udgangsværdierne fra ADC’en.

Scroll to Top