Formålet med siden er at støtte dem der studerer Procesanalyse og automation ved Teknika samt andre begyndere eller dem der er interesseret i proces fagene.
Procesanalyse og automation (PA) er undervist på 5., 6. og 7. semester ved Teknika og giver ofte udfordringer hos nybegyndere. På IT-valgfagslinjen (8. semester) er fagene Avanceret PLC, Robotter, SCADA samt Teknisk Ledelse undervist. Dem der vælger IT-valgfagslinjen er sædvanligvis dem der har en stor interesse i PA samt PLC programmering mm.
PA1 5. semester: Her introduceres den studerende til ON/OFF styringer samt programmeringssprogene Ladder Instruktions (LI) og SFC (Sequential Function Chart).
PA2 6. semester: Her introduceres studerende til den indledende reguleringsteori samt programmeringssproget FBD (Functions Block Diagram).
PA3 7. semester: Her arbejdes der med mere avancerede reguleringsbegreber og større projekter. Her kan studerende forvente at kunne arbejde med begreber og programmeringssprog fra 5. og 6. semester.
Studerende kan tænke på og bruge siden som 2 bøger. Den første har fået navnet “Fra relæteknik til PLC-styring“. Denne omhandler den grundlæggende relæteori, diagrammer og styringsteknik samt intro til PLC’en og LI- og SFC-programmeringssprogene. Denne bog kan bruges som supplement til undervisningsmateriale til PA1 på 5. semester.
Den anden bog har fået navnet “Reguleringsteknik og PLC-programmering“. Denne omhandler grundlæggende reguleringsteknik, komponenter i reguleringssystemer, reguleringsstrategier samt PLC-programmering og praktiske anvendelser. Her tilføjes programmeringssprogene Functions Block Diagram (FBD) og Structureret Text (STx). Denne bog kan bruges som supplement til undervisningsmateriale til PA2 og PA3 på 6. og 7. semester.
Siden er ikke færdiglavet men kan stadigvæk bruges til PA2 og PA3. Siden forventes færdiglavet i slutningen af Maj 2026.