Grundlæggende PID-reguleringsteori

PID-regulering (Proportional, Integral, Derivativ) er en reguleringsalgoritme, der automatisk justerer et system, så det når og fastholder et ønsket værdi (kaldet setpunktet eller referenceværdien, eller bare SP).

Tænk på det som en intelligent beslutningstager, der hele tiden spørger: “Hvor langt er jeg fra det, jeg gerne vil opnå, og hvad skal jeg gøre til at opnå det?”

Et godt eksempel er at tage et brusebad. Vi vil gerne have vandet varmet til den helt rigtige temperatur for din egen krop. Når denne temperatur er opnået kan vi sige at vi er i “Goldilocks-zonen” dvs. vandet er ikke for koldt, det er ikke for varmt, det er helt perfekt? Hvordan kan vi opnå dette?

  • Hvis vandet er meget koldt, eller alt for varmt (fejlen er stor) så skruer vi kraftigt op (eller ned) for varmen – vi reagerer i forhold til hvor langt vi er fra målet dvs. ønskeværdien (SP). det kan vi kalde for den Proportionale tankegang.
  • Hvis vi nu har justeret i et stykke tid og vandet stadigvæk ikke er helt rigtigt kan vi antage at der er en stående eller vedvarende afvigelse – vi bliver ved med at skubbe i den samme retning indtil fejlen er helt væk. Det kan vi kalde for den Integral tankegang, vi tager højde for den akkumulerede fejl over tid.
  • Hvis nu temperaturen stiger (eller falder) meget hurtigt letter vi hurtigt på trykket, vi forudser hvor hurtigt tingene ændre sig. Det kan vi kalde for den Derivative tankegang.

      PID-reguleringen arbejder med fejlen dvs. forskellen mellem det ønskede værdi og det målte værdi. Overført til brusebadet er det ønskede værdi den temperatur vi prøver at opnå og det målte værdi er vandets temperatur målt på selve kroppen.

      Scroll to Top